Barock
MUSIK FRA DA MOR VAR DRENG
Barock ved godt, hvad publikum vil have: gode pop- og rocksange spillet med energi og nerve. Sange man kan synge med på og danse til! Eller bare lytte til, hvis man er i det humør.
Med mange års sammenspil som solid ballast kan de seks fredericianere deres håndværk, og gruppens musikalske fundament er en perlerække af de mest kendte hits fra 80`erne – et årti hvor Barock i øvrigt selv var pladeaktuelle.
At råde over både mandlige og kvindelige vokaler giver Barock den fordel, at de kan kaste sig over en meget bred vifte af superhits.
Sange af navne som TV-2, Tøsedrengene, Danseorkestret, Queen, Thomas Helmig, Rocazino, Sanne, Roxette dominerer repertoiret, men både ældre og nyere navne trækkes op af hatten, når Barock spiller op. Vi nævner i flæng Elvis, Beatles, Gasolin, AC/DC, Coldplay, Pink Floyd……
Barock har spillet mange koncerter gennem årene – byfester, haljobs, firmafester, musikværtshuse, privatfester – og den erfaring har gjort orkestret til en kompetent enhed, der er kendt for altid at levere en musikalsk oplevelse.
Barock består af Iben Jensen (vokal), Lars Gregersen (keyboard og vokal), Jan Midjord (vokal, guitar og keyboard), Claus Johansen (vokal og Guitar), Michael Johansen (trommer) og Torben Jepsen (bas).
Ønsker du at høre mere om bandet eller priser, så kontakt os her på siden eller 22 18 40 44.
Varighed: 2 x 60 min eller 3 x 45 min